Uge 5 – Tiden i respiratoren var snart slut!
2.-8. april 2019 – Indlægget kan læses på ca. 7 min.
Dag 29 – Fotomodel for en dag
Vægt: 1095 gram
I dag blev Elliott vasket ekstra grundigt, da fotograf Tine Sletting, som hyret af Sundhedsstyrelsen, kom for at tage billeder af ham. Billederne skulle bruges til en fotodatabase til brug til pjecer mv. Det blev de fineste billeder….
Til stuegang fik Elliott den helt store tur. Lægen kiggede ekstra nøje på Elliotts mave, som den seneste uge havde været meget udspilet, så de var meget opmærksom på hans fordøjelse. Samtidig kiggede han på Elliotts pung/testikler, og han vurderede at han havde brok i begge testikler. Det var dog ikke noget de ville gøre noget ved, og de forventede at det ville gå i sig selv.
Senere på dagen kom der svar på blodprøverne og Elliotts hæmoglobin var atter for lavt, hvilket betød at han senere skulle have en portion blod.
Dog nåede vi en stor milepæl i dag…. Elliott var blevet så god til at holde varmen, at han ikke længere havde behov for fugten i den lukkede kuvøse, så han var nu kommet i en åben kuvøse.
Efter en tiltrængt gåtur til moren sidst på dagen, kom jeg retur på stuen og opdagede at Elliott var blevet skalperet på den ene side af hovedet…… Afdelingens professor havde lige været forbi og havde forsøgt at lægge et venflon i hovedet på Elliott….. skøre kælling, kan jeg huske at jeg tænkte….. Det viste sig dog, at det var ”normal” praksis, det virkede bare så utrolig voldsomt og dumt….. specielt når det nu ikke lykkedes alligevel!!!
Elliott og jeg fik her til aften besøg af en kær veninde, som havde fået lavet den sejeste plakat til Elliott…. Den hænger nu og pryder på hans værelse og er et dejligt minde fra tiden på Nyfødt Intensiv.
Dag 30 – Respiratoren-tiden er snart slut…
Vægt: 1160 gram, Længde: 38 cm
Til stuegang vurderede lægen at Elliott kunne komme ud af respiratoren dagen efter, da han var rigtig tilfreds med, hvordan han havde klaret sig. Udfordringen var bare, at der ikke var nogen ”Stephanie-maskine” ledig, og det gjorde moren meget nervøs… Jeg var skrækslagen for at ende i det samme mareridt, som for en uge siden…..
Men så var det godt at der også skete nogle positive ting. Elliott var så småt begyndt at smage på lidt mælk på en vatpind.
Dag 31 – Lægen foreslår at vi leger gemmeleg…..
Vægt: 1209 gram
Mens jeg sad med Elliott denne formiddag, kom en af vores søde sygeplejersker ind og fortalte, at der var netop var blevet en ”Stephanie-maskine” ledig. Jeg fik næsten tårer i øjnene af glæde, jeg var så bekymret for skiftet fra respiratoren… Men, men, men den bekymring måtte vente, da vores kontaktlæge ikke mente at Elliott skulle ud af respiratoren endnu. Derfor foreslog hun for sjov, at vi skulle gemme ”Stephanie-maskinen”, så der ikke var andre der kunne ”tag” den fra os denne gang.
Der er ingen tvivl om, at hændelsen for knap en uge siden, var blevet drøftet på vagtstuerne og på lægekonferencerne, og alle vidste hvad der var forgået på stue 7 den 30. marts. Derfor var det også rart midt i alvoren, at vi kunne joke lidt, og jeg gav ikke desto mindre den pågældende læge en kæmpe krammer, og fik sagt ”tak for kampen” dagen efter episoden, da hendes aften jo absolut heller ikke havde være let.
Dag 32 – Elliotts tid i respiratoren var forbi
Efter en uge i respirator kom Elliott kl. 12.40 ud af respiratoren, og han klarede til UG med kryds og slange. Resten af dagen fik Elliott noget tiltrængt ro.
Dag 33 – En tiltrængt tur udenfor sygehuset
Vægt: 1263 gram
Alt åndede fortsat fred og idyl på stue 7, og vi tog os en tiltrængt tur udenfor sygehuset. Først et smut på lystbådehavnen efter is og kaffe, og efterfølgende lækker aftensmad på food market.
I dag havde en af de skønne sygeplejersker startet på en bog, hvori sygeplejerskerne kunne skrive søde hilsner og oplevelser med Elliott, samt kunne forklare hvilken behandling han havde været igennem…. Det var sådan en sød tanke!
Dag 34 – Hjem til Hedensted og Legoland
Vægt: 1203 gram
I dag gik turen hjemover, og jeg fik noget tiltrængt kvalitetstid med Ellienor. Vi tog en tur i Legoland sammen med min søster og hendes familie.
Jeg ringede flere gange i løbet af dagen og fik den samme smøre hver gang: ”Han har det bare så godt”.
Tiden i respiratoren havde gjort en markant forskel for Elliott, selvom det skete på baggrund af nogle ret så dramatiske omstændigheder.
Dag 35 – Tillykke Elliott, 5 uger gammel
Vægt: 1278 gram – næsten dobbelt størrelse….
Har du lyst til at læse næste uges indlæg, kan du klikke HER
Del blogindlæg på facebook