Uge 8 – Amning, øjenundersøgelse og 2 kilos babyboy!
23 – 29. april – Indlægget kan læses på 5-6 min.
Dag 50 – En ny hverdag
Jeg var så småt begyndt at vænne mig til, at hverdagen var blevet en lille smule anderledes, efter flytning fra intensiv stue 7. Nu handlede det ikke længere om overlevelse og kritiske stillingstagende, men i stedet for om amning, amning og atter amning.
Jeg var meget opsat på, at amningen skulle lykkes. Derfor havde jeg lavet en aftale med sygeplejerskerne om, at de skulle ringe efter mig, hvis Elliott gav udtryk for at ville ammes. Hertil morgen forsøgt jeg fra morgenstunden, uden held og kl. 10 ringede de fra afdelingen og sagde at han virkede til at være suttelysten. Men heller ikke denne gang lykkes det og det samme gjaldt for kl. 22!
Jeg var nærmest flyttet ind på stue 5, kun afbrudt af mine egne måltider og den vigtige nattesøvn. Det var virkelig rart at kunne være så tæt på Elliott i løbet af hele dagen og dermed kunne fornemme ham på en helt anden måde. Her lå lige så fint og sov i kuvøsen, mens jeg sad i sengen ved siden af og skrev på min projektledelsesopgave. Den skulle i øvrigt afleveres sidst på ugen, så jeg havde lidt travlt.
Jeg havde talt med flere af de indlagte børns mødre. Flere af dem gav udtryk for at de havde det svært med, ikke var indlagt sammen med deres barn, altså på samme stue. Jeg derimod, synes det var helt perfekt, specielt i de første 4-5 uger, hvor Elliott var kritisk….
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det havde været særlig gunstigt for mig som mor. Jeg ville ikke have haft lyst at skulle overvære alle hans fald i iltmætning og puls, både dag og nat. Jeg var derfor utrolig taknemmelig for vores værelse på Forældrevingen, selvom det selvfølgelig heller ikke var uden udfordringer.
Dag 51 – Ammesucces
Vægt: 1780 gram, Længde: 40 cm, Hovedomfang: 27,5 cm
En dag hvor alt, hvad angik amning lykkes!
3 gange i alt af henholdsvis 2 x 30 min og 1 x 10 min. Det var så dejligt, at vi fik nogle succesoplevelser, da det på ingen måde var givet, at amning hos en for tidligt født ville kunne lykkes.
Om eftermiddag kom Søren og Ellienor og der blev hygget med leg og madlavning på Forældrevingen. Vi spiste aftensmad sammen, hvorefter Søren gik over til Elliott, mens Ellienor og jeg legede i legerummet, inden sengetid 😊
Dag 52 – Øjenundersøgelse
Vi gik alle sammen over for at sige godmorgen til Elliott, inden Søren og Ellienor kørte retur til Hedensted, så frk. E kunne komme i dagpleje.
Til formiddag skulle Elliott have foretaget sin 2. øjenundersøgelse. Jeg assisterede med at holde ham fast, mens lægen kiggede i Elliotts øjne og sygeplejersken gav ham lidt sukkervand, så han kunne slappe af. Elliott øjne så heldigvis fine ud og der var ingen grund til bekymring. Elliott skulle derfor først tjekkes igen om 2 uger.
Da Elliott er født så meget for tidligt, var hans øjne ikke fuldt færdigudviklet ved fødslen. Derfor var der risiko for at der kunne støde komplikationer til, som i værste tilfælde kunne ende med blindhed. Mere almindelige konsekvenser af hans præmaturhed var en let øget risiko for f.eks. at blive nærsynede, langsynede eller få en bygningsfejl.
Dag 53 – Nu kunne han holde varmen selv
Elliott var blevet så godt til at holde varmen selv, så hans varmelegeme i kuvøsen nu kun stod på 30 grader. Dette betød, at han kunne komme ud af kuvøsen, så snart han ikke længere havde behov for c-pappen.
Hertil morgen bliver han kortvarig ammet, men kunne ikke koncentrere sig og lå bare og kiggede nysgerrig rundt på omgivelserne.
Dag 54 – Vind i håret
En stille og rolig dag, hvor vi alle 3 kiggede til Elliott fra morgenstunden. Mens Søren sad med Elliott, fik Ellienor og jeg handlet lidt ind og rydde op på vores 20 kvm. store værelse på Forældrevingen. Utroligt som et lille værelse kan rode, men samtidig også være rigeligt plads til 3 “mand”. Ellienor sov på en lille sofa op imod vores dobbeltseng, lettere interimistisk, men det fungerede!
Da Ellienor og Søren var kørt retur til Hedensted, hoppede jeg på min cykel og susede et par gange rundt op Skejby sygehus. Jeg forsøgte dagligt, at få bare en lille smule motion, enten ved at gå eller cykle en tur rundt om sygehuset. Det lyder måske ikke af så meget, men for mig var det en måde at samle mine tanker og blot få lidt vind i håret og fornyet energi.
Dag 55 – Åh nej ikke hovedet….
Endnu en dag startede med et ammeforsøg og i dag lykkedes det heldigvis.
Til stuegang delte sygeplejersken og jeg en fælles bekymring om en væskeansamling i baghovedet på Elliott…. Ventetiden føltes lang indtil lægen endelig, lettere tørt konstaterede, at det blot var en væskeophobning. Årsagen var at hans kranieplader, som stadigvæk var ”åbne”. Pyha synes lige det blev lidt for ”spændende”.
Moster havde været på besøg det meste af dagen og efter stuegang kører vi ud til Risskov og får at få en is hos Okkels. De laver de lækreste italiensk is.
Dag 56 – 8 uger og nu er Elliott snart en 2 kg’s baby!
Vægt: 1985 gram
Elliott havde haft en god nat, dog lavede han fortsat fald i iltmætning, men de fleste hentede han selv.
Til stuegang blev Elliott et par ledninger fattigere. Lægen vurderede, at han var så god til at hente sine fald i iltmætning, at han ikke behøver at have de ekstra elektroder til overvågningen på!
Elliott havde i løbet af eftermiddagen/aftenen brokket sig gevaldigt, hvilket godt kunne skyldes at han ikke havde været af med afføring i løbet af dagen. Men morens fiduser hjalp ikke meget, så derfor endte det med, at en af afdelingens garvede sygeplejersker kom forbi. Hun lavede siddende bugpres på ham, hvilket resultere i en kæmpe portion… Sådan Elliott!
Del blogindlæg på facebook